Tusind tak til alle for deltagelse i "Kilen rundt" 2018

 

Vi havde igen i år en fantastisk tilslutning med ca.1000 løbere, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.

 

Bodil Madsen sørgede traditionen tro for god opvarmning før start.

 

Der var masser af god musik på ruten leveret af bla. Jernbane- og DUI orkestrene, som indikerede at løbet foregik i "Lydens by".

 

Med det flotte vejr var der rigtig god stemning på stadion, hvor duften af Gl. Amstrup slagterens grillede pølser og sandwich samt drikkevarer fra Struer Håndbryg trak de sultne og tørstige løbere og deres familier til.

 

Alle deltagere ydede en god indsats for at komme i mål på - for dem - en god tid.

 

Samtidig skal også lyde en stor tak til alle vore mange sponsorer, officials, politihjemmeværnet og samaritterne – uden dem var sådan et arrangement slet ikke muligt.

 

Du kan se din placering på Raceresult.

Du kan selv manøvrere rundt i resultaterne ved at trykke på de forskellige kategorier og navne.

 

Du kan selv udskrive et diplom fra Kilen Rundt 2018 ved at trykke på dit navn i placeringen.

 

Der blev før, under og efter løbet taget billeder. Billederne kan ses her på Hjemmesiden.

 

VI SES TIL KILEN RUNDT NÆSTE ÅR - TIRSDAG D. 21. MAJ 2019.